top of page

Kaktusser i verdenen

  • Forfatters billede: Maren Kristensen
    Maren Kristensen
  • 14. nov. 2016
  • 1 min læsning

De ca. 1500 forskellige kaktusarter, har næsten alle et stamtræ, som fører tilbage til America. Mere præcist hele vejen fra Canada til det sydligste Sydamerika.

Den eneste undtagelse er en enkelt art af slægten Rhipsalis, også kaldt misteltenskaktus. Rhipsalis hører hjemme i Afrika, Madagaskar og Sri Lanka.

Kaktusserne migrerede til resten af verdenen, da man koloniserede den nye verden. Man kunne godt blive overrasket, når man finder ud af, at kaktussen ikke oprindeligt hører hjemme steder som Australien. Man kan nemlig sagtens fristes til at tro, at kaktusser som Opuntia, også kaldet prickly pear på engelsk og figenkaktus på dansk oprindeligt var fra Australien. Opuntia blev hurtigt til en plante, som spredte sig meget, siden den blev importeret til Australien i 1900 tallet. Den har spredt sig, lidt ligesom planten Rosa rugosa, på dansk hyben. Opuntia overtog hurtigt en masse land, og gjorde jorden ude af stand til at dyrke afgrøder. Det medførte at Australierne har flere gange prøvet at komme af med planten. Australierne har brugt en art af natsværmere, Cactoblastis cactorum, hvis larver spiser Opuntia, som de introducerede i 1925, hvor de næsten udryddede arten Opuntia, i Australien.

Australien har 2 planter, som oprindeligt hører til i Australien, Daviesia euphorbioides og Lawrencia helmsii, som ofte bliver forvekslet med kaktusser. Selvom de to planter ikke er kaktusser, appellerer de begge stadig tit til kaktus og sukkulent entusiaster.

En kaktus som er specielt populær i Danmark er echinocactus, på dansk guldkugle kaktus eller svigermors stol. De gule torne ser ofte meget bløde ud, men pas på! Tornene er stærke og en forkert berøring er ikke smertefri.


 
 
 

Comments


© 2016 by KaktusLove. Proudly created with Wix.com

  • Grey Facebook Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey Google+ Icon
bottom of page